Hellow again
Jeg lever virkelig livet i weekenderne og derfor glemmer jeg som regel at blogge. Det er egentlig en dum vane, men den er sgu svær at ændre. Har haft en usædvanligt god weekend i fantastisk selskab. Deriblandt en bytur der kostede 0 kr. og vi fik endda serveret sushi på en nyåbnet restaurant kl. 01.30 om natten. Har drukket alt for mange drinks, grint og fjollet med mine bedste veninder, spist god mad, været i selskab med de mennesker, der betyder aller mest for mig og så har jeg været glad. Rigtig glad. Derfor var det også ekstra surt at vågne mandag morgen med ondt i nakken, hoste, snot i hele kraniet og have en enorm lang dag foran sig. Heldigvis havde jeg tidligt fri i dag, så nu skal jeg ind i seng og hvile mig inden jeg skal ud med to af mine bedste veninder.



