Hudpleje
Jeg har efterhånden nået en alder (haha ej, det har jeg slet ikke, men har altid glædet mig sådan til at kunne sige det) hvor jeg ikke længere er ligeglad med hvad jeg udsætter min krop for. Forstået på den måde at jeg ikke har lyst til at være 35 år gammel med parfumeallergi og læderhud. Jeg har ikke sat mine fødder i et solarie siden galla i 3.g, og jeg prøver virkelig at tale mine veninder fra det også. Jeg er stoppet med at bruge parfume til hverdag, og når jeg bruger det er det oftest på tøjet eller i håret. Og så er jeg begyndt at tænke langt mere over hvad de produkter, jeg bruger, indeholder. Derfor har jeg også skiftet næsten alle mine ansigtspleje produkter ud med Derma (så lige mit snit til det, da de var på mega tilbud i Super Best). De indeholder ingen farvestoffer, parabener eller parfumer og så er de både Svanemærkede og Astma-Allergi Danmark mærkede. Win, win og win!
Rensegel, øjenmakeupfjerner, skintonic og natcreme fra Derma. Dagcreme fra Derma ECO (økologisk serie) og øjencreme fra Bio Beauté (også økologisk)



