Snak om mascara

Jeg er sådan en type der har to mascaraer. En jeg bruger ved særlige lejligheder og når jeg skal i byen, som jeg stiller høje krav til og gerne vil betale lidt ekstra for. Og så en anden som jeg bruger til hverdag. Er så heldig at have rimelig lange, buede vipper så den skal faktisk ikke gøre så meget andet end at give dem farve og evt noget fylde. Derfor gider jeg heller ikke betale alverdens for den, så jo billigere jo bedre. For noget tid købte jeg så denne mascara i matas – extra super lash mascara fra rimmel. Tag tre og betal for to. Rimelig okay tilbud. Ekspedienten sagde at den var helt fin, så den snuppede jeg. Men hold da op jeg blev skuffet. Synes der kommer alt for meget mascara på børsten når man bruger den, den klumper helt vildt og jeg har både mascara på øjenlågene og under øjnene når jeg er færdig. Ikke ligefrem nogen succes, så jeg har faktisk allerede skiftet den ud efter en uge med en langt bedre og faktisk også billigere mascara. Kender du nogen gode budget mascaraer hvor man ikke kommer til at ligne en pandabjørn efter brug?



